Du er her:
[Kjærlighedens Komedie]
 Innstillinger for teksten Nedlastinger
Vis utgaveopplysninger
Vis førsteutgavens sideskift
Vis hundreårsutgavens sideskift
xml, pdf
Om verket
Les mer om verket
​
Faksimile
​
Svanhild

(kommer ud paa Trappen med et Tørklæde paa Armen og
vil gaa ud i Baggrunden men standser:)
De seer saa vist paa mig.
Falk
.
Ja der er Trækket;
˹I Øjets Hav det˺ Det Smærtens Drag som skygger ˹over˺ dybt paa Bunden
˹Det leger Skjul med Spottens Alf˺ ˹Det tumler sig i Leg med Spot˺ I Øjet, og som leger stilt om Munden –
Det er der –
Svanhild
.
Hvad? De gjør mig halvt forskrækket.
Falk
.
De heder Svanhild?
Svanhild
.
Ja det ved De vel.
Falk
.
Men ved De, Frøken, at det Navn er latterligt?
Gjør mig til Vilje – kast det bort ikveld.
Falk
.
˹ [HIS: Tilføyd i høyre marg.]
Det var et Indgreb i Forældres Rettig<...>
heder
˺
Svanhild
.
Fy, det var egenmægtigt – lidet datterligt –
Falk
Hm, «Svanhild», Svanhild – – hvorfor fik de sligt
Memento mori alt fra De var liden?
Svanhild
.
Er det ˹saa˺ da stygt {–}?[HIS: Usikker rekkefølge i overskrivningen.]
Falk
˹Aa˺ Nej dejligt som et Digt
Men altfor stort og strængt og stærkt for Tiden.
Hvor kan en Nutidsfrøken fylde ud
Den Tanke Navnet Svanhild i sig fatter
Nej kast det bort som et forældet Skrud.
Svanhild
.
De tænker nok paa Sagakongens Datter
Hvem <...> Heste
Som skyldfri knustes under Heste{hov}ns Hov;
Men sligt er jo hos os forbudt i Loven {–}vor Tids Lov –
​
Faksimile
Nej højt i Sadlen. i I min min stille Tanke,
Jeg drømte tidt mig baaren paa dens Ryg,
Jog ud i Verden vidt, jog kjæk og tryg,
Mens Vinden slog som Frihedsflag dens Manke!
Falk
.
Ja det er Sag gammelt; i den stille Tanke
Der ændser Ingen af os Grind og Skranke –
Der ræddes ingen for at bruge Sporen –
I ˹Gjerning˺ Praxis holder vi os smukt til Jorden
Thi Livet er os dog igrunden ˹Hvermand˺ kjært,
Og der er Ingen som et Dødsspring vover.
Svanhild
.
˹Jo˺ Nej peg paa Maalet og jeg sætter over,
Men da maa Maalet være Springet værd.
Et Kalifornien bag Ørkensandet,
Hvis ikke, blir man hvor man er, i Landet
Falk
.
Naa, jeg forstaar Dem; det er Tidens Fejl.
Svanhild
.
Ja netop Tidens; hvorfor sætte Sejl,
Hvor ingen Luftning stryger over Fjorden
Falk

(<...>)
Ja hvorfor slide Pidsken eller Sporen
Naar ingen gylden Indsats staar som Skjænk
til den der rejser sig fra Bord og Bænk
Og jager fremad baaren højt i Sadlen
Slig Færd for Færdens Skyld tilhører Adlen,
Og Adelsfærd i vor Tid kaldes Tant
Saa var nok Meningen?
Svanhild
Ja ganske sandt
Se Pæretræet som ved Gjærdet staar
Hvor det er goldt og blomsterløst iaar
4 Ifjor 1 De 2 skulde 3 set ; ˹da˺ hvor det stod ˹det˺ kjækt
Med Kronen krøget under Frugtens Vægt
​
Faksimile
Falk
.
Det vil jeg tro, men hvad er deraf Læren
Svanhild
.
Aa iblandt andet at det fast er frækt
Naar vor Tids Zakarias kræver Pæren.
\
Har Træet overblomstret sig ifjor
o. s. v.
/
\
Falk
.
/
Jeg vidste nok, De fandt ˹Idéens˺ det rette Spor igjen, –
I Romantiken, agter i Historien.
Svanhild
.
Ja vor Tids Dyd er af en anden Slags;
Hvem ˹falder for Idéen˺ ruster sig til Korstog nutildags –
\
Hvem er Personens Indsats vel tillags.
/
Hvor findes Helte
{ <...> }Falk
Og hvor er Valkyrien
Svanhild
˹Valkyrien savnes ej˺ Ak ingen af dem her i dette Land!
Da Troen truedes ifjor i Syrien
Gik De da did som Korsets svorne Mand;
Nej, paa Papiret var De varm som Taler,
Og sendte Kirketidenden en Daler.
(Pause. Svanhild betragter ham en Stund, nærmer sig og
spørger blidt)
Svanhild
.
Falk, er De vred{,}?
Falk
.
Nej vist, jeg gaar og sturer,
Se det er alt.
Svanhild
De er som to Naturer,
˹To uforligte –˺ I Et forent, –
Falk
.
Ja det ved jeg vel
˹ [HIS: Tilføyd i høyre marg.]
Svanhild
Men Grunden?
˺
Grunden? Jo fordi jeg hader
At gaa omkring med frækt udringet Sjæl
Som Godtfolks Kjærlighed i alle Gader;
At gaa omkring med blottet Hjertevarme,
Som unge Kvinder gaar med nøgne Arme
​
Faksimile
De var den eneste – De, Svanhild – De –
Slig tænkte jeg – naa den Ting er forbi –
˹ [HIS: Tilføyd vertikalt i venstre marg.] (vender sig efter Svanhild der gaar over mod Lysthuset og
ser ud.) ˺
De lytter –
Svanhild
.
Til en anden Røst, som taler;
Tys{,}! hører De? Hver Kveld naar Solen daler
Da kommer flyvende en liden Tugl –
Se der – der kom den frem af Løvet Skjul – –
Ved De hvad fuldt og fast jeg tror? Hver Den
Som her paa Jord blev nægtet Sangens Evne Gave
Han fik af Gud en liden Fugl til Ven,
2 For En 1 {k}Kun skabt og for den {e}Enes Have
Falk
.
Da gjælder det at Fugl og Ejer mødes,
Skal ej dens Sang ˹i fremmed Have˺ paa for døve Ører ødes.
Svanhild
.
Ja det er sandt; men jeg har fundet mi{t}n –
Jeg fik ej Ordets Magt, ej Sangerstemme,
Men kviddrer {f}Fuglen i sit grønne Gjemme
Det er som Digte ˹daled˺ spired i mit Sind, –
Vel sandt –
Nu ja – de dvæler ej – de flyver bort –
...
O Gud! Der slog De den; hvad har De gjort!
(iler ud) (iler ud)
O det var syndigt! syndigt!
(dækker <...>)
Falk
Nej kun Lige Øie
{Li}For ˹Øje˺ Lige , Svanhild, ˹ikkun˺ Tand for Tand, og Øje
For Øje –
Nu faar De in{tet}gen ˹Hilsen˺ Budskab fra det Høje,
Og ingen Gave mer fra Sangens Land.
Se det er Hævnen over Deres { <...> }Værk –
Svanhild
.
Mit Værk!
Falk
.
Ja Deres; indtil denne Time
​
Faksimile
Slog i mit Bryst en Sangfugl kjæk og stærk –
Se nu kan Klokken over Begge kime;
˹Den slog ˹har˺ { <...> }De dræbt˺ Om den den sang,
Svanhild
Har {Du}Jeg! –
Falk
.
Ja da De slog
Min stærke, glade, ˹unge˺ stolte , glade ˹Sejerstro˺ Tro til Jorden!
D{e}a ˹De˺ er forlove{t}d {–}Dem!
Svanhild
.
Men saa sig mig dog –
Falk
.
{ <...> }Aa ja, ˹den Ting˺ Historien er ˹ ganske ˺ jo ˹sagtens˺ i sin Orden.
{D}Han ˹tar˺ faar Examen ˹ jo ˺ og ˹faar˺ kommer ˹sig˺ strax {i}en Stilling –
Han gaar jo til Amerika som Præst
Svanhild
.
Og arver nok en ganske vakker Skilling
Ja, for det er vel Lind De mener?
Falk
Bedst
Maa De vel vide –
Svanhild
.
Ja, som Brudens Søster
Bør jeg jo –
Falk
{ <...> }Gud! Det er ej Dem!– –!
Svanhild
Som høster
Den Lykkens Overflod? Ak nej desværre –
Falk
Det er ej Dem! O priset være Gud
\
Jeg faar ej se Dem som en Andens Brud –
/
O han er god og kjærlig dog, Vorherre!
​
Faksimile
Jeg faar ej se Dem som en Andens Brud!
Det var kun Smærtens Lys han vilde tænde –
O hør mig Svanhild – hør mig –
Svanhild

(peger raskt mod Baggr)
Stille – {s}Sé derhenne!
(gaar henimod Huset)

Forklaringer

Tegnforklaring inn her